Register over Bornholmske Kirkebøger før 1814

Forside

Om siden

Konventioner

Kolonnebeskrivelser

Oversigt

Søgetips

Sogn:

Funktion:

Fornavn:

Efternavn:

Ægtefælle:

Bopæl/beskr.:

Barn:

Sidenr:

År: Fra - Til
-

Konventioner

I meget store dele af perioden består navngivningen ved dåben af et og kun eet navn, et fornavn. Det efterfølgende og senere i livet anvendte patronym som "Peders-søn" eller "Anders-datter" må mere betragtes som en slags karakteristik, end som den pågældendes navn.

At faderen / manden var den, til hvem både børn og hustru relateredes, lader kirkebøgerne ingen tvivl om. Både børn og koner kan blive begravet uden at kirkebogen direkte fortæller os, hvad vedkommende hed. Efterlevende enker kan endog ved indgåelse af nyt ægteskab alene blive nævnt som afdødes enke,- uden navn.

På den baggrund har det derfor været naturligt at vælge mandens navn som det primære ledeobjekt ved EDB-søgning.

Når den aktuelle kirkehandling berører manden direkte, han troloves / vies eller begraves, er hans navn skrevet fuldt ud. Fx "Jens Pedersen". Er det Jens Pedersens barns dåb / begravelse eller hans kones introduktion / begravelse er der brugt den kortere skriveform "Jens Peders", der også meget hyppigt er anvendt i en del kirkebøger.

En mindre gruppe, dem uden "sen-navne", fx Jens Smed, og dem med et sammensat eller egentligt efternavn Jens Jensen Smed eller Jens Kofoed, for dem bruges i alle tilfælde det fulde navn, og kun tilføjet et "s" når det drejer sig om den pågældendes børn eller hustru.

Navnenes stavemåde varierer både i tid og med skriveren. For at forenkle EDB-søgningen har jeg i registret bestræbt mig på at anvende samme stavemåde hver gang, og helst den der forekom mig enklest. Fx Mons selvom der i kirkebogen står Mouns, Moens, Mogns, Mogens, Måens, Måns e.a. Et ganske tilsvarende eksempel er navnene Lars, Lasse, Laurs m.fl. Forkortelser af navne som fx Kir. for Kirsten eller Christine og Cath. for Cathrine eller Katrine er hyppigt anvendt. En bestemt stavemåde i registeret er altså ikke ensbetydende med, at det er, hvad der konkret står i kirkebogen.

I mange sogne bruger man to eller flere bøger i løbet af perioden. Det opgivne sidenummer i registeret, må derfor sammenholdes med det aktuelle årstal, når man søger i orginalen.

En lang række forkortelser af mere eller mindre officiel karakter er anvendt. Ved at sammenholde registerets oplysninger med orginalteksten på film eller microkort vil betydningen af langt den overvejende del af disse forkortelser være åbenbart indlysende. Er man i tvivl om noget, så find og læs orginalteksten.